fredag, september 4th, 2015

Julemarked på Rosenholm Slot

Rosenholm Slot afholder julemarked d. 14/11-2015 og 15/11-2015, samt d. 21/11-2015 og 22/11-2015, alle dage kl. 10-16.

Jul på Rosenholm Slot er blevet en tradition, et eventyrligt sted hvor man kan blive inspireret af over 70 udstillere.

Når man først kommer ind i slotsgården vil man kunne nyde det storslåede slot, friske hjemmelavede pølser og burgerer.

Inde bag slottets tunge døre, kan man fortsætte sin opdagelse blandt de flotte slotsvægge. Inde i slottets store og flotte sale, vil man finde nogle af vores man udstillere, som er klar til at insporere og skabe julestemning.

Fortsætter man ned i kælderen under Rosenholm Slot kan man se hvordan det tjenende folk boede og arbejdede i gamle dage.

Går man videre over i hestestalden vil man kunne opleve den gammeldags atmosfære, hvor hestene før i tiden gik rundt. Her kan man nyde smagen af pandekager, og andre lækkerier. Mens man lader sig blive fanget af atmosfæren vil man samtidig kunne gå på opdagelse hos udstillerene.

Har man ikke nået at få sine juleønsker sendt til julemanden, vil man have muligheden for at snakke med ham, da han vil være at finde i løbet af julemarkedet. Julemanden vil dog ikke være der alene, han har taget sin kone og hans hjælpere med.

Mens man går rundt og kigger på slottet og udstillerne, vil man kunne genkende flere af lokalerne, hvis man har set DR’s julekalender “Jul på Slottet”, da Rosenholm Slot har lagt flere lokaler til.

Julemarkedet vil præsentere alt hvad hjertet kan begære af spændende ting såsom julepynt, brugskunst, lækre delikatesser, juletræer, dekorationer, julegodter, glaskunst, mode og andre spændende gaveideer.

Rosenholm Slot

Rosenholm Slot

Adresse: Rosenholmvej 119, 8543 Hornslet

Pris:
Voksne: kr. 110
Børn 4-12 år: kr. 25
Børn 0-3 år: gratis


Category: Østjylland
You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.