Julemarked på Gavnø Slot

Baronessen på Gavnø Slot elsker Julen og startede derfor Julebazar på Gavnø Slot. Ni år senere har den gode julestemning vokset sig stor, og er i dag Danmarks største julemarked. Flere end 130 stande over to weekender er fordelt i de historiske avlsbygninger fra 1800-tallet, som danner ramme om arrangementet. Forestil jer at passere den lille stenbro til øen Gavnø og se slottet åbenbare sig som den smukkeste kulisse.

 

Jul på Gavnø Slot

Jul på Gavnø Slot

 

Fødevaremarked og lancering af Gavnø Økologisk Julebryg 2015

Duften af ristede kastanjer og mandler, honning- eller peberkager og gløgg fylder luften. De gamle avlsbygninger er fyldte med traditionelle hjemmelavede juledekorationer og nisser, julepynt, brugskunst, fødevaremarked, delikatesser, smykker, vin, spiritus m.m. Slotsbryggeriet på Gavnø lancerer traditionen tro årets julebryg og øl entusiaster kan glæde sig til årets nye recept. Smagsprøver uddeles flittigt på de mange forskelligartede delikatesser. Sådan er et julemarked på Gavnø – traditionsrigt – ligesom det skal være.

Mød Danmarks yngste iværksætter anno 2015!

Sara er Danmarks yngste iværksætter og startede sin første virksomhed Kforkage.dk som 8-årig, hvor hun sælger kageudstyr og former, der matcher festlige lejligheder – lige fra fødselsdag til jul. Netop den søde juletid har en plads i hendes hjerte, og Sara glæder sig derfor til at være en del af Julebazaren på Gavnø Slot, hvor hun udstiller for første gang. Forventningerne er store og Sara glæder sig til især at dele smagsoplevelser og fortælle den gode historie.

 

Koncert, luciaoptog og musiske indslag

Prins Jørgens Garde er med til at skabe den rette stemning med klassisk julemusik, når den er bedst. Fredag aften arrangeres en festlig gospelkoncert, og de besøgende kan samtidig opleve et stemningsfuldt Lucia-optog, der bevæger sig gennem de historiske bygninger.

Julen er en særlig højtid for børnene, og vi har derfor fokus på børn i alle aldre, som i år bl.a. kan opleve et ægte honningkageværksted, nisseskattejagt, juleværksted med papirklip og selveste Julemanden, ligesom trætopbanen Gavnø Go Fly er åben for dem, som ønsker udfordringer, motion og frisk luft.

Åbningstider:

Julemarkedet på Gavnø Slot er åbent på følgende dage i 2015:

lørdag d. 7. november (10-16)
søndag d. 8. november (10-16)
fredag d. 13. november (16-20)
lørdag d. 14. november (10-16)
søndag d. 15. november (10-16)

Dagsbillet:

Voksen kr. 60,- pr. person og børn (4 – 12 år) kr. 25,- pr. person.

Adresse:

Du finder Gavnø Slot på adressen Gavnø 2, 4700 Næstved.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.