Øster Skovgård – Kæmpe gårdbutik med julegård

Kæmpe gårdbutik med alt hvad julehjertet begærer…

 

Stort udvalg af nisse-serier, Danmarks måske største og billigste udvalg af kvalitets bloklys og andre stearinlys. Alt til juletræet, juletræspynt, lys, stjerner, tæpper, og 260.000 forskellige juletræer, klar til afhentning og fæld-selv.

Foruden den store flotte butik, hvor man kun kan komme i rigtig julestemning, er Øster Skovgård bl.a. også kendt for “Kaffeladen”. En rigtig hyggelig cafe i den gamle lade (opvarmet), hvor man kan nyde æbleskiver, kakao, gløgg, kaffe, the og saftevand.

Er du mere sulten er der på gårdspladsen både en vaffelhytte og en pølsehytte. Skulle vejret te sig, står hytterne “kryw-i-LY” og “kryw-i-LÆ” lige ved siden af forplejningen.

NISSESTIEN er børnenes favorit!

Den meget populære sti igennem skoven omkring Øster Skovgård Julehandel, er fyldt med nisser, dyr og sjove spil. Hver uge er der en konkurrence på stien, hvor man kan vinde en julekurv til hele familien. Se videoer af NISSESTIEN på YouTube.

 

Juledekorationer og pyntegrønt.

På Øster Skovgård kan du købe alt til at lave dine egne juledekorationer, med mos, gran, oasis og alt hvad dertil hører. Du kan også købe færdige dekorationer i butikken. Dekorationsdamen giver også gerne gode råd til dine egne kreationer, ganske gratis.

HYGGE med familien.

Mange familier fra hele landet, kommer til Øster Skovgård mange gange i julen – hvert år.
Hvorfor? Fordi Øster Skovgård bare er så hyggelig! Mange mener først at det er blevet rigtig jul når man har besøgt Øster Skovgård med familien, nydt en varm drik og æbleskiver i “Kaffeladen”, og gået en eller flere ture på NISSESTIEN.

En rigtig NISSE

Som noget helt nyt i 2017, er Nissen Baloo flyttet ind på Øster Skovgård.
En hytte er blevet bygget til ham på gårdspladsen, tæt ved vaffelhytten og pølsehytten. Her er nissens base, hvorfra han vil underholde børn. Nissen Baloo går i øvrigt rundt på hele julegården og NISSESTIEN, hvor børnene kan nyde nærheden af en rigtig nisse.

Nissen Baloo kommer disse tidspunkter i November:
18. og 19., kl. 11:00 – 13:00 weekend
21. og 23., kl. 15:00 – 17:00 hverdage
25. og 26., kl. 11:00 – 13:00 weekend
28. og 30., kl. 15:00 – 17:00 hverdage

Nissen Baloo kommer disse tidspunkter i December:
2., kl. 11:00 – 13:00 lørdag
5. og 7., kl. 15:00 – 17:00 hverdage
9. og 10., kl. 11:00 – 13:00 weekend
12. og 14., kl. 15:00 – 17:00 hverdage
16. og 17., kl. 11:00 – 13:00 weekend
19. og 21., kl. 15:00 – 17:00 hverdage
23., kl. 11:00 – 13:00 lørdag

 

Grupper og firmatur.

I løbet af oktober, november og december kommer der, ud over de mange privat besøgende, også vældig mange grupper på besøg. Det værende alt lige fra børnehaver til plejehjem og firmaudflugter. Grupper kommer typisk hverdags formiddage. Her kan man være heldig at kunne bestille Nissen Baloos samvær, hvis man ringer på forhånd.

ÅBNINGSTIDER:

Hverdage: 10 til 17:30
Weekend: 10 til 17
(1. oktober til og med 23. december).

ADRESSE:

Snerlundvej 4, 7400 Herning

GRATIS entré.

Stor parkeringsplads lige ved døren.
Handicapvenlig toilet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.